Notater: Aner til Hoejen Juul

Søg

Match 1 til 50 fra 77

#	Notater	Knyttet til
1	",,, Dansk teolog og topografisk forfatter; efter en årrække som sognepræst blev han i 1735 hofpræst, 1747 tillige biskop i Bergen og 1755 prokansler ved Københavns Universitet, hvor han siden 1738 havde været ekstraordinær professor i teologi. Pontoppidan er blandt de betydeligste kirkelige personer i statspietismens periode under Christian d.6., og hans omfangsrige forfatterskab spænder over geografi og topografi, historie og folklore. Særlig kendt er Pontoppidans DEN DANSKE ATLAS, grdl. af ham med 2 bind og fortsat af Hans De Hofman. ,,,,, I den teologiske del af forfatterskabet blev SANDFÆRDIGHED TIL GUDSFRYGTIGHED" (1737) af særlig betydning som katekismeforklaring, skrevet på Christian d.6.'s anmodning som standard for den nyindførte konfirmaionsundervisning. Dette skrift dannede skole i Danmark i 50 år og i Norge i 100 år og er nok den bog af en dansk forfatter der er trykt i flest eksemplarer; værket er tillige oversat til en række sprog. Herudover er Pontoppidans vigtigste bøger opbyggelsesbogen TROENS SPEIL (1727), romanen MENDOZA (3 bd., 1742-43) og pastorallæren COLLEGIUM PASTORALE PRACTICUM (1757)" Citat "Den Store Danske Encyclopædi"	Pontoppidan, Erik (I50)
2	1834/1845 husmand i Herningby	Engelbrethsen, Christen (I27)
3	1892: Strømpevæver. 1908: Bager i Hammerum	Bjerregaard, Niels Pedersen (I23)
4	1912: Mejerist. (Uddannet på Vattrup mejeri. Senere ansat på Sunds Mejeri) Kilde: Vielsesattest og Niels B Juul. 1916: Cementstøber. Kilde: Fødsel/dåbs-reg. Niels B. Juul. Ca 1917: Ansat agent ved skrædderforretning i Sunds. (Trikotagefabrikant) Kilde: Niels B. Juul og Bitten) 1931: Bogholder. Adresse: Enghavevej 23, Herning. Kilde: Konfirmationsreg. Niels B. Juul 1936: Bor Lykkesvej 18, Herning. Kilde: Dødsfaldsreg. Herning Sogn.	Juul, Anders (I20)
5	Admiralitetssekretær og Kancelliråd i København	Reiersen, Niels Lunde (I48)
6	Anders Juuls mor forsvandt fra hjemmet da han var helt lille. Da faderen, Jens Andersen Juul, var rejsende handelsagent måtte Anders passes hos forskellig familie. Trods ihærdig søgen er det ikke lykkedes at finde spor efter Mette Kirstine Nielsen. Det forlød at hun muligvis kunne være rejst til Amerika. (Kilde: Hanne Juhl) Der var stor aldersforskel på forældrene da de blev gift. De var de henholdsvis 39 og 21 år.	Juul, Anders (I20)
7	Apoteker i Nakskov. Indehaver af "Det Gamle Apotek", Axeltorv 3, 4900 Nakskov, fra 1848 - 1868.	Pontoppidan, Frederik Andreas Valdemar (I16)
8	Arbejdede som former på Jernstøberiet i Nykøbing Mors. Nåede at holde 25 års jubilæum. Da hans arbejdsevne svækkedes, tog de fat på en lille Viktualieforretning i Østergade.	Sørensen, Frits (I83)
9	Biskop i Bergen. Professor og prokansler ved Københavns Universitet. Flittig forfatter.	Pontoppidan, Erik (I50)
10	Boede omkring år 1780 på gården "Søndergaard" der lå omkring Frøslev og Elsø på Mors. Var sandsynligvis fæstebonde og hoveripligtig til Frøslevgaard.	Søndergaard, Niels Christian Jensen (I90)
11	Boghandler	Pontoppidan, Christian Frederik (I14)
12	Boghandler. Havde "Ehlerts Boghandel" i Bogense, sammen med sin kone.	Hald, Mogens (I56)
13	Boghandler. Drev "Ehlerts Boghandel" i Bogense med sin mand.	Pontoppidan, Gerda (I8)
14	Boghandler. Havde Mackeprangs Boghandel i Langgade, Nykøbing Falster	Pontoppidan, Svend (I10)
15	Bogholder, Justitsråd.	Reiersen, Jens (I102)
16	Bonde. Ejer af gården Klingenberg i Odense. Fra Aaby, vistnok Vester Aaby i Salling herred på Fyn (ved Fåborg). Han blev grebet af tidens nye tanker (evangelismen), solgte sin gård og flyttede til Odense. Var ked af den "viderværdighed og tumult", som grevens fejde førte med sig, ikke mindst på Fyn. Desuden havde han af kærlighed til det klare evangelii lys besluttet at opofre sine tvende sønner til Herrens tjeneste og skaffe dem en god opdragelse. Han købte da en gård straks ved kirken og skolen beliggende, kaldet Klingenberg, og levede der som borger og slagter i Odense. Ellers vides intet om ham.	Lauridsen, Jesper (I55)
17	Borgmester i Nykøbing Falster fra 1859-1877. Byfoged, Etatsraad. (Er et enkelt sted beskrevet værende uddannet Cand.jur.)	Pontoppidan, Carl Ludvig Ferdinand (I44)
18	Borgmester i Roskilde.	Lunde, Niels Hansen (I104)
19	Bror til Carl Ludvig Ferdinand Pontoppidan (1815 - 1877) som var Borgmester i Nakskov.	Pontoppidan, Frederik Andreas Valdemar (I16)
20	Bror til Frederik Andreas Valdemar Pontoppidan, som var Apoteker i Nakskov	Pontoppidan, Carl Ludvig Ferdinand (I44)
21	Cancellie Assessor. Borgmester i Nakskov, Justitsraad, Birkedommer, Herredsfoged og Skriver i Lollands Sønderherred.	Pontoppidan, Erik Peter (I42)
22	Christian og Marie er fætter og kusine, da deres fædre er brødre.	Familie (F7)
23	Commandeur Capitaine i Søe-Etaten.	Pontoppidan, Christian Frederik (I45)
24	Datter af Christen Christensen som var Sognepræst i Fraugde (Odense amt).	Christensdatter, Sarah (I64)
25	Drev "Mackeprangs Boghandel" i Langgade, Nykøbing Falster, sammen med sin mand.	Pontoppidan, Anna Margrethe (I11)
26	Efter samtale med Niels Bjerregaard Juul	Kilde (S4)
27	Er født Emmy Katrine Engelbrecht Pedersen, men har i 18/6 - 1905, taget efternavnet Bjerregaard. Dette skete iht. en ny navnelov i 1904 som,, "for første gang åbnede mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over beskyttede navne frem til 1987 kan ses i Lovtidende" Kilde: Wikipedia	Bjerregaard, Emmy Kathrine Engelbrecht Pedersen (I21)
28	Er født Niels Pedersen, men har i 18/6 - 1905, taget efternavnet Bjerregaard. Dette skete iht. en ny navnelov i 1904 som,, "for første gang åbnede mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over beskyttede navne frem til 1987 kan ses i Lovtidende" Kilde: Wikipedia	Bjerregaard, Niels Pedersen (I23)
29	Er søster til Hedevig Elisabeth Lovise Kirstine Reiersen der er gift med Christian Frederik Pontoppidan.	Reiersen, Johanne Elisabeth (I49)
30	Er søster til Johanne Elisabeth Reiersen som er gift med Niels Lunde Reiersen.	Reiersen, Hedevig Elisabeth Lovise Kirstine (I46)
31	fremst: 17 Okt 1820 Herning kirke vacc: 15. Aug 1825 af Gunst konfirmation: karakterer: g i kundskab, mg i opførsel. F1860 Gjellerup sogn, Bjerregaard by: P.L. 40 år gl, *i Herning,Jordbruger 1862: Husmand i Grøderis, Herning sogn. F1870 Gjellerup sogn, Bjerregaard P.L. 50 år gl. Husmand med familien.	Larsen, Peder (I68)
32	Frøagent ved Jysk Markfrøkontor i Randers. (Solgte markfrø til bønder)	Juul, Jens Andersen (I22)
33	Født i Sunds, men familien flyttede efter få år (i 1919) til Herning. Det var meningen at Niels skulle træde i sin faders fodspor på trikotagefabrikken, men desværre gik den fallit i 1935-36'. I stedet fik Niels arbejde i "E.Nobels Tobaksdepot". Her var C.V bestyrer. (senere onkel CV) I efteråret 1939 gik russerne ind i Finland. Tyskland og Rusland havde forinden indgået en venskabs/ikke-angrebspagt, der gjorde, at tyskerne uhindret kunne indtage Polen og russerne angribe Finland. Det skabte så meget opstandelse i Skandinavien, at Finland var blevet angrebet, at frivillige fra hele Norden meldte sig til at støtte finnerne i kampen mod russerne. Heraf var ca 1000 danskere. På den baggrund meldte Niels sig og tog til Finland som 23-årig i november 1939. Han havde dog tidligere trukket frinummer og havde derfor ingen militærtræning. Den fik han deropppe - som oftest indendørs, da det frøs 30 grader udenfor (Vinterkrigen). De fik 4 kr om dagen i løn. Niels var ikke direkte involveret i krigshandlinger. Han fungerede som menig vagtkommandør og deltog i flere patruljer. Det blev en krig som finnerne tabte, dog først efter at have ydet kraftig modstand. De frivillige danskere blev efter hjemkomsten hyldet som helte. Niels kom efter hjemkomsten i marts 1940 tilbage til "E.Nobels Tobaksdepot". 1-2 uger senere, d. 9.april, besatte besatte tyskerne Danmark. Arbejdet i cigarforretningen gik ikke så godt, bla fordi tobak, pga krigen, var blevet en mangelvare. Niels stoppede derfor med at arbejde der. Imens Niels var i Finland blev søster Bitten kæreste med CV. (deraf det senere navn "onkel CV") Herefter tog Niels arbejde ved Pindstrup mosebrug i Stenvad, Djursland. Her kunne ejeren, La Cour, godt lide hans fine Finlandpapirer og han blev derfor næstkommanderende under afd.chefen. Niels var der i 3 sæsoner og havde en god tid der. Der var over 100 ansatte og de producerede pressetørv/æltetørv, som der var stor efterspørgsel på under krigen. Samtidig med at han var daglig leder på fabrikken, var Niels aktiv i modstandsbevægelsen hvor han var med til nedkastninger, pakning og afsendelse af våben. I Pindstrup sprængte Niels og La Cours søn sammen en damptromle i luften, som tyskerne havde beslaglagt. Eksplosionen var så kraftig at taget lettede på et hus ved siden af. Efter krigen blev ledende modstandsfolk tilbudt en karriere i forsvaret. Niels startede på Officersskolen for modstandsfolk i 1945-46. Som ung Premierløjtnant møder han få år efter krigen Grethe Mariane Goth i Tivoli i København. De bliver gift i 1948. I 1949 og 1951 får de 2 børn, Anders og Mette I ca 1956 bygger de hus på Vibevej 11, Frederecia. (Her bor Niels og Grethe til deres død i 2005 og 2001) I 1957-58 tog Niels som kaptajnløjtnant til USA på et ½ års officerskursus i Fort Benning, Georgia. Det havde til formål at træne taktik og styring af en "battlegroup" (lidt større en en bataljon). I 1968 gjort tjeneste på Cypern.	Juul, Niels Bjerregaard (I5)
34	Gaardejer	Juul, Anders Jensen (I114)
35	Gift med sin fætter.	Pontoppidan, Marie Elisabeth (I15)
36	Gift med Typograf JensVictor Nutzhorn Hansen, f. 2. juni 1885. Boede i Nykøbing Mors.	Sørensen, Nielsine Petrea (I96)
37	Godsforvalter - Hans fødested og forældre er ukendte. Han studerede hjemme og udenlands og blev så forvalter på rigsråd Christen Holcks godser i Sydfyn, samlet om Brobygaard i Sønder Broby sogn. Samtidig var han også forvalter på geværfabrikken i Brobyværk, som var anlagt af rigens marsk Anders Bille, og som senere blev "ruineret" af Karl Gustavs svenskere. Han blev 1. gang gift 1596 med Karen Madsdatter, som døde 1597 på barselseng tillige med barnet. Med "hans anden ægteven", Anna Lauridsdatter, hr. Laurids Jespersens datter af Espe havde han bryllup 1598. Om hende vides iøvrigt kun, at hun sad enke i næsten 40 år, idet hun først døde juledag 1670, da hun havde levet 90 år, 9 måneder og 2 uger; hun skulle altså være født 11. marts 1580. Hun opholdt sig ved sin død hos sin yngste datter Sara på Taagerød ved Køge og blev begravet i Lidemark kirke samme sted.Af hendes (og Erik Knudsens) 12 børn levede 8, som "gjorde hende til en mærkværdig stammemoder". åØåDe optog efter deres fødesogn navnet Pontoppidan og blev stamfædre til den såkaldte ældre slægt Pontoppidan. (Pontoppidan er afledt af det latinske ord for byen Broby på Fyn)	Knudsen, Erik (I67)
38	Godsforvalter Erik Knudsens "anden ægteven". Gift i 1598. Datter af Hr. Laurids Jespersens af Espe. Om hende vides iøvrigt kun, at hun sad enke i næsten 40 år, idet hun først døde juledag 1670, da hun havde levet 90 år, 9 måneder og 2 uger; hun skulle altså være født 11. marts 1580. Hun opholdt sig ved sin død hos sin yngste datter Sara på Taagerød ved Køge og blev begravet i Lidemark kirke samme sted.Af hendes (og Erik Knudsens) 12 børn levede 8, som "gjorde hende til en mærkværdig stammemoder". De optog, efter deres fødesogn, navnet Pontoppidan og blev stamfædre til den såkaldte ældre slægt Pontoppidan, der nu ikke er talrig mere. Navnet Pontoppidan er afledt af det latinske udtryk for byen Broby på Fyn.	Lauridsdatter, Anne (I53)
39	Grethes biologiske mor er Cecilie Sørensen, lillesøster til Frederikke. Cecilie blev i en tidlig alder skilt og Grethe kom derfor i pleje hos sin moster og onkel. Det var dem hun anså for at være sine forældre. Grethe er født Grethe Mariane Bek Jensen, men tog sin moster og onkels efternavn, Goth, 26/9-1942 (Navneændring iflg Kgl Bevilling)	Goth, Grethe Mariane (I6)
40	Grosserer i København	Reiersen, Andreas (I47)
41	Gårdejer i Holing.	Larsen, Christen (I76)
42	Gårdejer og Sognefoged	Cortsen, Jens (I87)
43	Gårdejer.	Christensen, Lars (I74)
44	Gårdejer. Ejer af "Søndergaard" omkring Frøslev/Elsø, Mors. Solgte den senere og købte i stedet en gård på Frøslevgaards Vang.	Søndergaard, Jørgen Jensen (I85)
45	Gårdmand i Lund.	Christensen, Troels (I80)
46	Gårdmand i Lundgaard.	Troelsen, Clemmen (I78)
47	Hestehandler	Jensen, Jens Bek (I108)
48	Hun er datter af gårdmand Niels Jensen og hustru Mette Kirstine Jensdatter i Gullestrup.F1860: Gjellerup sogn, Bjerregaard by: J.N.,g, 39, * i Herning sogn	Nielsdatter, Johanne (I69)
49	Husfoged på Sønderborg Slot	Danielsen, Peter (I59)
50	Huslig uddannet. Tog som sine to ældre søstre til Vejle hvor hun tjente nogle år. Blev sidenhen damefrisørinde og drev selv forretning i 16 år.	Sørensen, Wilhelmine Frederikke (I19)