Godsforvalter Erik Knudsens "anden ægteven". Gift i 1598. Datter af Hr. Laurids Jespersens af Espe. Om hende vides iøvrigt kun, at hun sad enke i næsten 40 år, idet hun først døde juledag 1670, da hun havde levet 90 år, 9 måneder og 2 uger; hun skulle altså være født 11. marts 1580. Hun opholdt sig ved sin død hos sin yngste datter Sara på Taagerød ved Køge og blev begravet i Lidemark kirke samme sted.Af hendes (og Erik Knudsens) 12 børn levede 8, som "gjorde hende til en mærkværdig stammemoder". De optog, efter deres fødesogn, navnet Pontoppidan og blev stamfædre til den såkaldte ældre slægt Pontoppidan, der nu ikke er talrig mere. Navnet Pontoppidan er afledt af det latinske udtryk for byen Broby på Fyn.